Gry PS udvikler og deler journalistiske presse-historier for at skabe oplysning og omtale af jeres mission.
Vi tilrettelægger og udgiver via vores netværk og Ritzaus Bureau og tager opsøgende kontakt til pressen.
Vi arbejder strategisk med at invitere jeres interessenter med i historiefortællingen. Det styrker jeres brand og sikrer jer stærke ambassadører på rejsen mod jeres mål.
Gry PS har foreløbig hjulpet mange store og små virksomheder, foreninger og organisationer, der arbejder med omsorg for børn, sundhedsteknologi, kultur og ydelser som bidrager til trivsel i vores samfund.
I forhold til leverandører til det offentlige er den brede samfundsengagerede og public service-orienterede tilgang til storytelling nemlig et naturligt godt match.
Med en fast ekstern journalistisk storyteller kan I holde ilden i jeres kernefortælling ved lige. Og på den måde bygge og pleje vigtige relationer og samle jeres følgere, så de aktivt støtter op om, at missionen lykkes.
Kontakt Gry Brøndum: 26 84 49 99
GRY PS’ ARBEJDE MED PUBLIC AFFAIRS FIK SIN ILDDÅB, DA EN BØRNEHAVELEDER RINGEDE OG BAD OM HJÆLP TIL AT FÅ STOPPET EN LOV FRA CHRISTIANSBORG. SIDEN FULGTE FLERE SAGER: OM BILLIGE BOLIGER I KØBENHAVN, ET GRUNDLOVSSLOT, SOLCELLER OG SELVEJENDE BØRNEHAVER
Jeg har i en årrække arbejdet med større og mindre public affairs opgaver i kommunalt og statsligt regi.
Arbejdet har bestået af pressehåndtering og kontakt til politikere på vegne af borgergrupper, organisationer, foreninger og netværk, der har ønsket at påvirke en beslutningsproces og samtidig gøre offentligheden opmærksom på deres side af en sag.
Fra journalist til lobbyist
Opgaverne giver mening for mig som journalist, fordi jeg tror på, at demokratiet forbedres, når en sag – der ellers ikke vil blive hørt – føres frem i offentligheden.
På den måde bliver politiske beslutninger truffet mere synligt for vælgerne og på et mere oplyst grundlag.
Jeg oplever ofte, at der træffes beslutninger og laves lovforslag, uden at beslutningstagerne helt er klar over, hvilke konsekvenser det får ude i virkeligheden.
Kommuners forvaltninger og statens styrelser arbejder nogen gange så effektivt med besparelser, at borgere eller folkevalgte knap nok opdager, hvilke værdier, vi afvikler.
Og den fjerde statsmagt, vores frie presse, har så få ressourcer, at de hverken når at opdage eller dække historierne så grundigt, som vi kunne ønske os.
Det mener jeg, er et er et demokratisk problem.
Fakta frem i lyset
Derfor hjælper jeg mine klienter med at bringe historierne frem i lyset både via sociale medier og den traditionelle presse. Jeg graver historier ud via research, kritiske spørgsmål, aktinsigter mv. for at belyse mine klienters sag sagligt med fokus på fakta.
Jeg tilbyder at indlede dialog med politikere, og jeg bidrager til at uddybe deres viden og indsigt ved at samle og strukturere oplysninger om seriøse udfordringer og alternative løsninger i en given sag i samarbejde med mine klienter. Til tider ved hjælp fra interesseorganisationer, eksperter og advokater.
Jeg har lært meget af de sager, jeg har arbejdet med på både aktivistisk og journalistisk vis, og jeg opsøger løbende sparring og rådgivning fra dygtige fagfæller i mit netværk.
Og så vælger jeg kun at gå ind i sager, jeg ærligt og redeligt kan forsvare og kæmpe for med ildhu.
Det er derfor ikke alle sager, jeg takker ja til. Er en sag for tung at grave ud sammenholdt med mine og jeres ressourcer må jeg sige fra. Det samme gælder, hvis sagen vedrører private forhold og retslige tvister.
Kontakt Journalist Gry Brøndum, hvis I vil høre mere: Telefon 26 84 49 99
Journalist Gry Brøndum
CVR 34332991
/co WillMORE
Ryesgade 106A, 2.
2100 København Ø